Hultafors Økser

Hultafors Håndøkse Classic, 500g

Hultafors Håndøkse Classic er en praktisk lille økse. Øksen er håndsmedet i svensk øksestål efter gamle traditionelle metoder anvendt siden 1697. Øksen er til træfældning i mindre omfang, er god til kviste og buske og kan desuden bruges til de fleste praktiske ting. Øksen er ideel til havebrug eller outdoorbrug og kan nemt fastsættes i bæltet eller tages med i rygsækken.
Hultafors Classic økse vejer 500g er fremstillet i svensk øksestål, der er blevet bearbejdet med mange slag, der øger stålets tæthed og dermed øksens robusthed og holdbarhed. Øksen har en tydelig hærdezone, hvortil øksen kan slibes uden, at det ændrer på styrken i æggen. Øksens træskaft er fremstillet i hickory. Øksen leveres med tilhørende ægbeskytter og leveres i gavekarton.
  • Hoved: håndsmedet svensk øksestål, oliebehandlet
  • Træskaft: hickory
  • Skaftelængde: 375 mm
  • Vægt: 500 g
 
Generelt om Hultafors Økser:
 
SLIBNING
 
1. Anvend en konveks æg til afkvistning, fældning og kløvning.
2. Anvend en lige æg til snitning.
3. En skævt slebet økse er farlig at anvende, da den let kan smutte.
4. En konkav æg indebærer en stor risiko for at øksen splintrer.
 
Når du sliber din økse, kan det f.eks. gøres med tørslibning eller bænkslibning. Den sikreste metode er vådslibning, men her kan det være nødvendigt først at slibe ujævnheder og andre småskader væk med en anden slibemetode, typisk bænkslibning.

OBS! Det er meget vigtigt, at du er forsigtig og sørger for, at øksen ikke påvirkes af varme! Hvis øksehovedet får et blåligt skær, betyder det at hærdningen i dette område er forsvundet, og stålet vil derfor ikke være ligeså slidstærkt som før.

OPBEVARING

Opbevar aldrig din økse i alt for tørre miljøer som f.eks. i fyrrum eller ved varmeelementer. Du risikerer, at skaftet udtørrer og at hovedet løsner sig, når du efterfølgende anvender øksen.

ANVENDELSE

Slå aldrig et andet værktøj mod øksens baghoved. Anvend aldrig øksen som mukkert. Kun slagøksen tåler at blive anvendt som mukkert.
 
759,00 DKK
stk.
Hultafors Håndøkse Classic, 500g
Udeliv.com Aps | CVR: 31368944 | Virklundvej 5, 8600 Silkeborg  | Tlf.: 86802055 | firma@udeliv.com