Hultafors Skovøkse Classic, 850g

Hultafors Skovøkse Classic, 850g

Produktet er udsolgt.

899,00 DKK


Hultafors Skovøkse Classic er en økse til træfældning i mindre omfang og god til kviste og buske. Øksen er ideel til havebrug eller outdoorbrug. Øksen er håndsmedet i svensk øksestål efter gammel traditionel metode anvendt siden 1697.


Lagerstatus:

Hultafors Skovøkse Classic er en økse til træfældning i mindre omfang og god til kviste og buske. Øksen er ideel til havebrug eller outdoorbrug. Øksen er håndsmedet i svensk øksestål efter gammel traditionel metode anvendt siden 1697.

Hultafors Skovøkse Classic på 850g er fremstillet i svensk øksestål, der er blevet bearbejdet med mange slag, der øger stålets tæthed og dermed øksens robusthed og holdbarhed. Øksehovedet har et svunget skaft, der ligger behageligt i hånden. Øksen har en tydelig hærdezone, hvortil øksen kan slibes uden, at det ændrer på styrken i æggen. Øksens træskaft er fremstillet i hickory, der er behandlet med linolie. Leveres med tilhørende ægbeskytter i læder.

  • Hoved: håndsmedet svensk øksestål
  • Træskaft: hickory, linolie behandlet
  • Skaftelængde: 650 mm 26”
  • Vægt (øksehoved): 850 g
  • Ægbeskytter i læder

 

Generelt om Hultafors Økser:

 

SLIBNING

 

1. Anvend en konveks æg til afkvistning, fældning og kløvning.

2. Anvend en lige æg til snitning.

3. En skævt slebet økse er farlig at anvende, da den let kan smutte.

4. En konkav æg indebærer en stor risiko for at øksen splintrer.

 

Når du sliber din økse, kan det f.eks. gøres med tørslibning eller bænkslibning. Den sikreste metode er vådslibning, men her kan det være nødvendigt først at slibe ujævnheder og andre småskader væk med en anden slibemetode, typisk bænkslibning.

OBS! Det er meget vigtigt, at du er forsigtig og sørger for, at øksen ikke påvirkes af varme! Hvis øksehovedet får et blåligt skær, betyder det at hærdningen i dette område er forsvundet, og stålet vil derfor ikke være ligeså slidstærkt som før.

OPBEVARING

Opbevar aldrig din økse i alt for tørre miljøer som f.eks. i fyrrum eller ved varmeelementer. Du risikerer, at skaftet udtørrer og at hovedet løsner sig, når du efterfølgende anvender øksen.

ANVENDELSE

Slå aldrig et andet værktøj mod øksens baghoved. Anvend aldrig øksen som mukkert. Kun slagøksen tåler at blive anvendt som mukkert.